I udkanten af Ærøskøbing finder du for Ærø noget så usædvanligt, som dette flotte og gennemrenoverede hus til 18 personer, så der er god plads til en tur for hele familien. Huset, som oprindelig er fra 1937, har frem til år 2015 gennemgået en total renovering og fremstår i dag med meget flotte detaljer. Det er husejer selv, der har stået for hele renoveringen og har fået indrettet huset meget smagfuldt på alle 3 etager.

Selve huset indeholder intet mindre end 6 soveværelser – alle med et eget flot badeværelse. På 3 af værelserne er der ligeledes en hems med 2 madrasser, som ekstra sovepladser. I både stueetage og på første sal, er der to store køkkener i åben forbindelse med spisestue og opholdsstue. I stueplan findes ligeledes et gæstetoilet. Og fra stort set alle rum, er der den mest fantastiske udsigt over havet.

Kælderen har husejer designet et luksuriøst badeværelse med en stor spa og en dobbelt brusekabine. Desuden finder man på den flisebelagte terrasse en sauna med vinduer mod havet.

Er du til et hus med mange specielt designede detaljer, så byder vi hermed velkommen til Nevre 27.

Så snart du kører af borde fra færgen på Ærø, mærker du den helt specielle atmosfære, der er på øen. Livet leves i et helt andet tempo her...

Nevre 27 ligger kun få kilometer fra centrum af Ærøskøbing, der er en af Ærøs perler og en af Danmarks bedst bevarede købstæder med brostensbelagte stræder, bindingsværkshuse og et livligt miljø om sommeren med spillesteder og mange restauranter. I umiddelbar forlængelse af den hyggelige havn ligger en dejlig børnevenlig badestrand.