Rigtig flot og hyggelig bindingsværks ejendom, som i år 2000 er blevet totalt renoveret fra yderst til inderst. Ejendommen ligger blot ca. 3 km fra den skønne by Kerteminde med et yderst livligt og smukt havnemiljø, flere restauranter samt rigtig fine indkøbsmuligheder.  I stueetagen er der en super flot stue og loft til kip og synlige bjælker. Derudover er der en stor skøn stue – også med pejs – og med udgang til den store, delvist overdækkede terrasse og den parklignende have. Derudover er der yderligere en dejlig spisestue med udgang til en mindre terrasse. Endelig er der et dejligt grovkøkken med vaskemaskine og tørretumbler, et stort værelse med 2 sovepladser, 2 badeværelser med h.v. bruser og badekar, en mindre baggang med skabe samt ikke mindst et super dejligt og særdeles veludstyret køkken med en god spiseplads og udgang til terrasse områder på begge sider. 

Fra hall´en fører en flot trappe op til hovedhusets 1. sal, hvor der er 2 fine værelser med hver 2 sovepladser en god repos med opholdspladser og et badeværelse m/bruser. Fra køkkenet fører en trappe op i ”tårnet”, hvor man på 1. salen kommer op til et stort værelse med 2 sovepladser med et tilknyttet lækkert badeværelse m/bruser og derfra fører trappen yderligere en etage op til et godt værelse  - ligeledes med 2 sovepladser og med et walk-in rum ved siden af. 

Huset er yderst velegnet til mindre konferencer og firmaarrangementer, da der er flere lokaler i ejendommen, der kan bruges til gruppearbejde o.l

Alt i alt en særdeles skøn ejendom, hvor man rigtig kan nyde roen og der er samtidig fine muligheder for udflugter og aktiviteter på Fyn. Det store omkringliggende grundareal er indbyder til boldspil, kroketspil og leg. Lejer skal acceptere, at der under ophold i huset kan blive slået græs, ligesom at der skal være adgang for reparation og vedligehold af bygningerne. Det accepteres ikke, at der opslås telte eller parkeres campingvogne på grunden og huset må ikke bebos af flere end de 10 personer, som huset annonceres til.

 

Området 

Kerteminde med de charmerende sammenbyggede huse byder på nogle af Fyns bedste badestrande samt mange hyggelige butikker, caféer og restauranter. Fra den hyggelige havn sejler der stadig kuttere ud på havet. Her kan man købe friskfanget fisk om morgenen.  Oplev en af Fyns store seværdigheder Fjord&Bælt med sæler, krabbebassin og undervandstunnel, besøg Johannes Larsens Museum med den berømte malers hus og vikingeskibsgraven Ladbyskibet. Tag på fjordsejlads og besøg de mange spændende kunsthåndværkere og gallerier som Hindsholm er så kendt for. Sommerens helt store oplevelse er årets kirsebærfestival med masser af fynske specialiteter, musik og en stemningsfuld afslutning med midnatssang ved havnen.