Teglgård er en førsteklasses lystejendom, hvor den kræsne familie kan få en ferie med luksus og komfort. Stedet er desuden velegnet til afholdelse af familiefest, bryllup og firmaarrangement. Teglgård er et smukt moderne hus omgivet af en stor parklignende have, der både har en lille sø og to smukt udformede lysthuse.


Perfekt til afholdelse af store fester

Når du ankommer til Teglgård, entreres den lukkede gårdsplads gennem den smukke smedejernsport. Når du kommer op af hovedtrappen og ind af hoveddøren, står du i den flotte hall, der har trappe til første sal og indgang til stuerne, heriblandt spisestuen med plads til 20 personer ved langbordet. Ejendommen har 8 soveværelser, hvoraf det ene er et stort master bedroom med tilhørende badeværelse indrettet med spa, dobbeltbrusekabine og sauna. Herudover findes der 3 almindelige badeværelser. I kælderen ligger vinstuen, hvor medbragt vin kan nydes. Ejendommen har et stort moderne stort landkøkken. Når det er godt vejr kan havens udekøkken benyttes. På førstesalen finder du aktivitetsrum med billard. Sidst men ikke mindst indeholder den ene sidebygning en stor aktivitetshal med indendørs tennisbane og god plads til aktiviteter. Hallen kan desuden benyttes til afholdelse af store festarrangementer.

Området nær Teglgård

Teglgård ligger i den lille landsby Vonsild med gode indkøbsmuligheder og en bager. Fra Vonsild er der kun er 10 minutters kørsel til Kolding, der både har kultur og storbysfaciliteter. Besøg Koldinghus, den gamle kongeborg, der i dag fungerer som et museum. Af andre museer finder du Kunstmuseet Trapholt, der er det eneste kunstmuseum i Danmark, der både udstiller billedkunst, kunsthåndværk, design, og møbeldesign. I centrum af Kolding finder du også Slotssøbadet, hvor familien både kan gå i badeland eller få wellness i historiske omgivelser i Dronning Dorotheas Badestue.