I en længe på avlsgården til Egeskov Slot ligger denne feriebolig til 10 personer tilhørende Egeskov Slot. Boligen på to etager er renoveret i 2014 og indeholder i stueetagen et lyst køkken med direkte adgang til husets stue med brændeovn, spiseafdeling med plads til 10 personer og et badeværelse. Huset har 4 soverum, der alle ligger på førstesalen - 1 af soverummene er et gennemgangsværelse. I forbindelse med indgangspartiet er der indrettet en lille lukket have med terrasse, hvor man kan sidde helt uforstyrret.

Gratis adgang til Egeskov Slot

Som lejer af denne feriebolig har du gratis adgang til Egeskov Slot i hele lejeperioden - tilbuddet gælder kun i slottets åbningstider. Se mere på www.egeskov.dk. Egeskov Slot Slottet ligger smukt i det sydfynske landskab ikke langt fra Svendborg og Faaborg og er en af Fyns største attraktioner. Her kan I opleve den smukke hovedbygning, veteranbilmuseet, landbrugsmuseet, det store parkanlæg med verdens største hæklabyrint, de 3 haver rosenhaven, fuchsiahaven og urtehaven, "tree top walking" 15 meter over jorden og den kæmpestore legeplads.